THURØ 33 KLUBBEN   




Træf 2014 hos Walsted

Træffet blev afholdt 26/27 juli 2014 og selvom vi kunne have være flere, var vi alle enige om, at det havde været et  hyggeligt, fornøjeligt og herligt træf  Walstedfamilien og Walsteds Bådeværft's haller og broer gav de rammer, hvor en fest kun kan lykkes. Og det er vi taknemmelige over.

Følgende både deltog i træffet: Nadja, Aquilla, Rosamunde, Frigg, Smilla, Solitaire, Lunke og Carin.
Til middagen deltog ialt 27 personer, incl. vore nye medlemmer Karen og Edgar, som meldte sig ind i klubben som passive medlemmer, da de sejler i en Granada 32.

Vi havde en dejlig aften med god mad, musik og dans og søndag morgen havde vi fælles morgenmad.

I perioden var det så varmt, at flere af os måtte svale os i havet fra bådebroerne.

Mon ikke vi til vort næste træf sku' satse på flere deltagere. - Det er altså sjovt, og du får noget for dit kontingent.

Billederne nedenunder viser lidt fra træffet.  Klik på dem for at se dem i fuld størrelse.

13.8.14/ Jørgen


Her ankommer 4 thurøer, der have fortræf i Dagelykke fredag. - Helt til venstre i billedet ses lidt af Granada32' veren med Karen og Edgar 
Formanden havde sørget for kølige velkomstøl, som
vi hyggede os med på broen. 
 Her ankommer Hanne og Allan i deres nyrenoverede FRIGG og får plads ved siden af ROSAMUNDE. To flotte både.

Så måtte signalflagene op. 
Formanden overrækker en blomst til Sonja og man aner at humøret er højt. 
Vi er klar til middagen. Sonja og Bjarne hilser på. 
Vi er ved at være mætte og Spinning Wheel skal igang med det musikalske indslag. - Et godt orkester, med musik, som vist de fleste af os med lidt år på bagen godt kan lide.
Der findes ingen smukkere baggrund .
Mørket er ved at sænke sig, vi bliver gradvist mere løsslupne og får gang i dansen.
Edgar, som har en fortid i det musikalske, kontrollerer at der spilles korrekt efter noderne.... 
Og til at passe på os alle sammen har vi matrosen på FRIGG, nemlig vovsen SIV, som faktisk var ret
skikkelig.  -  Meen, klik lige en ekstra gang på billedet og så kan du se dens gode bisser .
Faktisk havde vi også i hast lavet en lille sang til træffet.

Den kan du se ved at klikke her .

Sid du bare og syng lidt for sig selv og glæd sig til næste træf.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel